Automatisk start af programmer ved logon, uden UAC besked

Automatisk start af programmer ved logon, uden UAC besked

22. maj 2020 0 Af Anders Olsen

Du har lige hentet og installeret et program, som du ønsker skal starte, efter at du har logget ind i Windows.
Men den spørger hver gang om du vil tillade kørslen, til stor irritation. Her er løsningen.

Lad os allerførst starte med at deaktivere automatisk start af programmet.
For at gøre dette skal du åbne Jobliste.

Trident Z Lighting Control har i seneste version spurgt om tilladelse til at køre efter indlogning, hvilket det ikke tidligere har gjort.

Vælg nu det program på listen, som du ønsker skal stoppe med at give besked. Tryk på knappen Deaktiver, og luk Jobliste.


Løsningen er Opgavestyring.

For at åbne Opgavestyring, skal du åbne prompten Kør, ved at trykke på Win+R.

Indsæt følgende kommando, og tryk OK:

taskschd.msc

Opret en opgave der skal køres med højeste rettigheder.

Du ser nu vinduet Opgavestyring.
For at du kan oprette en automatisk opgave, til at starte programmet automatisk, uden UAC besked, skal du stå som vist på billedet, og højreklikket i feltet med listen over opgaver.
I menuen skal du vælge Opret ny opgave…

Vi skal nu indstille opgaven til nogle bestemte kriterier.
Start med at give opgaven et navn, helst et kort et, da vi skal bruge det senere.
Du bør, med undtagelse af navnet, indstille det som på billedet herunder:

Vi bevæger os nu over til fanen Udløsere.
Her skal vi indstille hvad der får sat opgaven i gang.
Klik på knappen Ny… nederst.

Opgaven bør af gode grunde starte ved logon.
Indstil derfor vinduet, som på billedet herunder, og tryk på OK.

Nu kommer vi til det næste vigtige punkt, nemlig hvad der skal ske, når opgaven udløses.
Vælg derfor fanen Handlinger øverst, og tryk på Ny…

Vi lader Kommandoprompt klare opgaven.
Derfor indtaster vi følgende i feltet Program/script:

"cmd.exe"

Derefter bevæger vi os ned til feltet Tilføj argumenter.
Her skal vi fortælle kommandoprompten, hvilket program den skal starte:

/c start "Navnet på opgaven" "C:\Temp\Program.exe"

Erstat “Navnet på opgaven” med det du kaldte opgaven.
Erstat “C:\Temp\Program.exe” med den korrekte sti til programmet, inklusive programnavn.
Husk at beholde anførselstegn.
Tryk OK når du har udført disse.

Til sidst er der kun at trykke OK til vinduet, da vi ikke behøver at indstille mere.


Hvorfor ikke afprøve med det samme?

Du kan nu afslutningsvis logge af, eller genstarte din PC, og se om programmet nu starter op, uden at give UAC besked.
Hvis du har udført disse trin korrekt, bør programmet starte som forventet.
Hvis ikke, så undersøg om der skulle være stavefejl, eller at du har tastet det korrekte opgavenavn ind, under fanebladet Handlinger.

Tak fordi du læste artiklen. Smid gerne en kommentar, hvis du har ris, ros, eller andre tips og tricks.